Beslutning om ikke at anvende cookies til markedsføring, statistik eller anden tracking

I PersondataSupport har vi aktivt besluttet ikke at anvende cookies til andet end tekniske formål, der understøtter sikkerhedsmæssige foranstaltninger og funktioner der forbedrer brugeroplevelsen. Dette gælder både vores offentlige hjemmesider og vores øvrige digitale produkter. Derfor har vi fravalgt alle services, der tracker de besøgendes data. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, Google Analytics, Facebook marketing og andre markedsføringsorienterede applikationer.

Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vi mener, at alt for mange virksomheder anvender cookies uden aktivt at tage stilling til, om de reelt tilfører værdi til både virksomheden og den besøgende. De mest udbredte cookies er til statistik og markedsføring og kommer fra ”gratis” services, der leveres over internettet. Udfordringen ligger i at det man reelt ’betaler’ for at bruge disse services, er den data man opsamler på alle de besøgende. Fordi disse services er standard på hjemmesider verden over, så ved udbyderne utrolig meget om den adfærd brugere af internettet har.

Alle virksomheder burde derfor tage et aktivt valg om hvorvidt de vil bidrage til denne automatiske og systematiske registrering af adfærd. Mange organisationer har et konkret formål med at registrere de besøgendes adfærd, fordi det giver et bedre indblik i, hvilke produkter der efterspørges, og i sidste ende derfor også giver kunderne lavere priser på de produkter. Der er dog, efter vores mening, endnu flere organisationer der ikke har behov for at indsamle og videresende alle data om deres besøgende til internationale tech-giganter.

Spørgsmålene alle virksomheder burde stille sig selv er blandt andet:

  • Har vi brug for systematisk at registrere alle data om vores besøgende?
  • Kan vi nøjes med f.eks. besøgsstatistik?
  • Er vores online-annoncering afhængig af at registrere data om vores besøgende eller kan vi f.eks. undvære remarketing?
  • Og vigtigst: Skal vi bidrage til en systematisk segmentering og profilering af alle vores besøgende?

I bund og grund handler det om, hvem man mener ejer de data, som besøgende efterlader igennem deres adfærd rundt omkring på vores digitale platforme. I PersondataSupport mener vi det er brugerne selv, og vi skal have en rigtig god grund til at spørge om vi må få de data.

Adresser

Sverigesvej 10
DK-8700 Horsens

Meterbuen 9-13
DK-2740 Skovlunde

CVR

CVR-nr. 38582356

Telefon